AMARLA

Ambitiøs boutique retailer

AMARLA og LEMAN i nyt, spændende samarbejde.

 

AMARLA Retail har indgået en omfattende logistikaftale med LEMAN om en 3PL løsning for et af verdens største undertøjsbrands. 

 

AMARLA er franchisetager af et af verdens største og bedst kendte brands indenfor sofistikeret undertøj, tøj og beauty-produkter til kvinder. Brandet er i dag repræsenteret med mere end 1.100 egne lokationer world-wide. AMARLA Retail forhander brandet i Europa og er en af de største boutiqueforhandlere i Europa og Mellemøsten.

 

”Vi har effektiviseret vores supply chain. Hvor vi tidligere distribuerede via 7-8 decentrale lagre, håndterer vi nu vores europæiske logistik via én europæisk hub”, udtaler George Zacharopoulos, Logistics Director hos AMARLA og tilføjer: ”LEMAN varetager vores supply chain hele vejen fra Ohio, USA til butikkerne i Europa via deres logistikcenter i Danmark. Og de har allerede bevist, at de kan varetage opgaven professionelt”.

 

Kvalitet, gennemsigtighed og et nyt, moderne WMS (Warehouse Management System) var udslagsgivende for AMARLAs valg af logistikpartner. ”Vores vision er at vækste, få flere butikker og levere en fantastisk kundeoplevelse. LEMAN understøtter vores ambitiøse vækststrategi, samtidig med at de har kompetencen og er et solidt selskab”, fortæller CEO hos AMARLA, Carlos Radulovitch og fortsætter: ”Logistikfirmaet Militzer & Münch har fungeret som 4PL og professionel sparringspartner til at optimere og effektivisere vores logistik, og vi kan nu med glæde se resultatet fungere med LEMAN”.

 

Casper Østergaard, Nordic Logistics Director hos LEMAN fortæller: ”AMARLA er en spændende virksomhed med super perspektiver for LEMAN. Vi glæder os til at vækste sammen, og vi deler de samme visioner om vækst og kvalitet. Vi udfordrer og udvikler samarbejdet i takt med konstante nye udfordringer og krav, samtidig med at det skal gå hurtigt. Skiftende kollektioner og varenumre gør, at vi dagligt evaluerer og udvikler vores løsninger – fx stod vi pludselig overfor en opgave, hvor løsningen blev finsortering af pikante dametrusser i farver, modeller og størrelser”, fortsætter Casper Østergaard med et smil.

 

 

Amarla Logo 592X355 (1)

 

 

Fair 592 355

 

 

Flag 592X355 (1)

Ring til os på +45 33 43 42 00 Skriv til os på kontakt.dk@leman.com
Track
Online Booking
Book nu
Find rute - vejtransport
Import oversigtEksport oversigt
Find rute - søfragt
Import oversigtEksport oversigt
* Skal udfyldes
© 2015 LEMAN. All Rights Reserved. Cookies policy
Danmark: Dansk Engelsk
Sverige: Svensk Engelsk
Norge: Norsk Engelsk
Finland: Finsk Engelsk
United Kingdom: Engelsk
USA: Engelsk