All at Sea

Når gode forbindelser og stabile forsyningslinjer hjælper til at redde liv

Forsyner Nordeuropa med værnemidler
Den danske rådgivnings-, import- og produktionsvirksomhed All at Sea spiller under COVID-19-pandemien en nøglerolle i at fremskaffe værnemidler til såvel Danmark som resten af Nordeuropa. Virksomheden med Hong Reese-You i spidsen har tætte bånd til Kina og egenproduktion i landet.

Muligheden for at gøre en forskel
Da mørke skyer for nyligt trak ind over verdenssamfundet, opstod et pludseligt behov for værnemidler, og et stormløb mod handske-, kittel-, maske- og mundbindsproducenterne i Fjernøsten blev indledt. Takket være All at Seas store tilknytning til Kina og gode forbindelser i landet er det lykkedes at sikre en lind strøm af højkvalitetsværnemidler.

”Tidligt i pandemiforløbet fik vi til opgave at opspore, kvalitetstjekke og indkøbe værnemidler såsom handsker, kitler, mundbind og masker – i første omgang til hospitaler. Efterfølgende begyndte vi også at afsætte dem til detailhandlen, restauranter og caféer,” siger Hong Reese-You.

All at Sea har mildest talt haft rygende travlt, siden pandemien gjorde sit indtog, og Hong Reese-You forventer derfor også, at de næste måneder bliver et par hektiske af slagsen, men påpeger, at hun og hendes team bider tænderne sammen og knokler på i den gode sags tjeneste.

Stabile forsyningslinjer er altafgørende
Hos All at Sea, der hyppigt benytter sig af fragt- og logistikydelser generelt, er der stor glæde at spore over samarbejdet med LEMAN, som fragter værnemidlerne hjem fra Kina. Derudover er LEMAN også ansvarlig for at opbevare, plukke, pakke og distribuere varemængderne ud til All at Seas kunder.

Et logistisk puslespil der kræver, at man holder tungen lige i munden, da detaljerne omkring sendingerne ikke altid kan gives på forhånd og løbende ændrer sig, fordi kundetyperne og dermed også leveringskravene veksler.

”Jeg har hele vejen igennem oplevet LEMAN som yderst kompetente, imødekommende og servicemindede. De har forstået mig lige fra første færd og tilbyder mig fleksible og meget tilfredsstillende transportløsninger. På trods af et presset fragtmarked er LEMAN i stand til at sikre kapacitet og har fuldstændig styr på, at alt forløber gnidningsfrit – også alle detaljerne udenom,” fortæller Hong Reese-You og konkluderer:

”Jeg føler virkelig, at LEMAN holder mig i hånden hele vejen og sørger for at informere mig, når det er nødvendigt – døgnet rundt. De er enormt professionelle og holder, hvad de lover. Jeg er ikke bare ”endnu en kunde”, men får rent faktisk en unik behandling. LEMAN hører klart til i toppen af de transportvirksomheder, jeg har benyttet”.

All at Sea

Eksperter i det kinesiske marked

Facts:

  • Grundlagt i 2014 i København 
  • Har egenproduktion i Kina og hjælper europæiske virksomheder og regeringer med at sparke døren ind til verdens næststørste økonomi
  • Under den igangværende pandemi har virksomheden travlt med at fremskaffe højkvalitetsværnemidler i Kina

www.allatseacph.com

Other Cases

Klar til at komme i gang?

Så sidder vi klar til at hjælpe dig, kontakt os via en af nedenstående muligheder.