ELEV HOS LEMAN

Har du lyst til at blive elev hos LEMAN og komme i spil til et udlandsophold i et af vores 6 lande?

Vi har en lang tradition for - i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne - at bidrage til uddannelse af dygtige medarbejdere til hele branchen. Vi ansætter hvert år ca. 20 til 25 elever. Det er primært speditørelever, men også elever inden for transport, lager og logistik samt økonomi & administration.

Kenneth fra LEMAN vandt "Årets Speditørelev" 2018

OM ELEVUDDANNELSEN

Er du ambitiøs, talentfuld og god til at bevare overblikket?

Så har vi det helt rigtige job til dig. Som elev hos LEMAN får du en spændende og alsidig uddannelse, som kan være et springbræt til en international karriere.

Selve elevuddannelsen tager 2 år og veksler mellem en praktisk og en teoretisk del. I praktikperioden er du tilknyttet en fast afdeling hos LEMAN. Her indgår du som en del af teamet og vil fra tidligt i forløbet få dine egne ansvarsområder. Den teoretiske del foregår i samarbejde med lokale de handelsskoler, og du vil i løbet af uddannelsesperioden være på skole i 8-10 uger.

På skoleopholdene vil du dels få introduktion til elevuddannelsen samt et mere dybdegående, teoretisk kendskab til branchen, som vil understøtte dit daglige arbejde.

Gennem din elevtid vil du få masser af ansvar og spændende opgaver. Du kan selv være med til at præge din uddannelse, og hvis du har drive og viser initiativ, kan du nå rigtig langt hos LEMAN. Vi arbejder i en god og uformel atmosfære, og der er altid fart på. Du skal derfor kunne træffe hurtige beslutninger og have en god, logistisk tankegang. 

 

Vi har i øjeblikket elever i både Greve, Taulov, Herning og Aalborg, så der er forhåbentlig også en elevstilling nær dig. Samtidig har vi kontorer i hele Skandinavien, i England og i USA, så der er gode muligheder for udstationering, hvis dine ambitioner er til det.

LEMAN er en af Danmarks ældste speditionsvirksomheder, grundlagt i år 1900 af Paul Lehmann. Vi har en stærk og stolt kultur og er super dedikerede og glade for, at føre en spændende virksomhed videre efter mere end 115 år. Vi fejrer jævnligt både 25, 40 og 50-års jubilæer for vores kollegaer og har et rigtig godt kollegialt sammenhold.

Vores medarbejdere og elever er vores vigtigste ressource. Det er dig, der kender kunderne bedst, som stiller de rigtige spørgsmål, og som aldrig er bange for at tænke ud af boksen for at gøre det lidt bedre.

 

Vil du også have en fremtid i en af Danmarks bedste speditionsvirksomheder?

Læs mere om de forskellige elevstillinger og mød vores dygtige elever

Klar på at komme i gang?

Så sidder vi klar til at hjælpe dig, kontakt os via en af nedenstående muligheder.