LEMAN EKSPANDERER I KINA MED 5 NYE AFDELINGER

Åbning i et helt nyt kontinent

6. april

PRESSEMEDDELELSE

Med åbningen af fem nye kontorer i Kina fortsætter LEMAN sin ekspan-sion og understøtter dermed virksomhedens ambitiøse vækststrategi.

ÅBNING I ET HELT NYT KONTINENT

LEMAN annoncerer i dag åbningen af fem nye filialer i hhv. Shanghai, Ningbo, Shenzhen, Qingdao og Tianjin i Kina. Dermed er virksomheden nu for første gang repræsenteret med egne kontorer i Asien; ét af verdens største transport, logistik- og handelscentre.

”Vi er meget glade for muligheden for at ekspandere LEMAN på et nyt kontinent og samtidig udvide vores tilstedeværelse i Kina”, fortæller Thomas Krøyer, CEO for LEMAN Group og fortsætter: ”Åbningen af LEMAN China er et vigtigt skridt i retning af at realisere vores ambitiøse vækst-strategi. Samtidig giver det os mulighed for at levere et større og bredere produktsortiment til både nye og eksisterende kunder”.

EN FANTASTISK MULIGHED FOR AT YDE BEDRE SERVICE

De nye, kinesiske kontorer får hjemme i fem af de største logistiske knudepunkter i Kina og vil samtidig være bemandet af erfarne og kyndige eksperter. ”Det er lykkedes os at ansætte mere end 60 dygtige medarbejdere i Kina, som alle har stor erfaring fra transportbranchen”, siger Thomas Krøyer og uddyber: ”LEMAN har allerede mange års erfaring med at levere komplette transportløsninger til og fra Asien gennem et stort netværk af agenter. Og med vores egne kontorer og med-arbejdere kan vores kunder nu forvente en endnu bedre service fremover”.

120 ÅR ERFARING INDENFOR TRANSPORT OG LOGISTIK

LEMAN er en dansk, global transport- og logistikvirksomhed med over 120 års erfaring og et globalt netværk i over 150 lande. LEMAN leverer i dag topmoderne logistik- og transporttjenester samt tilpassede farma-ceutiske løsninger til kunder i hele verden. Virksomheden beskæftiger ca. 750 ansatte fordelt på 28 lokationer i Danmark, USA, Storbritannien, Kina, Sverige, Norge, Finland og Grønland.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst CEO for LEMAN Group, Thomas Krøyer på +45 33 43 42 20 eller thomas.kroyer@leman.com

For pressemateriale, kontakt birgitte.hansson@leman.com

Klik for pressemeddelelse (pdf)