LEMAN udvider sin express-forretning til Island

1. februar

Den globale speditions- og logistikvirksomhed LEMAN, der har hovedkontor syd for København, annoncerer nu udvidelsen af sin ekspresservice LEMAN Express til Island.

Med åbningen den 1. februar markerer udvidelsen et betydningsfuldt skridt, da Island bliver det syvende land, der tilslutter sig LEMAN Express-netværket. Det oplyser virksomheden.

Udvidelsen til Island åbner op for en række nye forretningshorisonter for LEMAN og virksomhedens kunder, for med udvidelsen sigter LEMAN Express på at tilbyde forbedrede serviceydelser til eksisterende kunder og samtidig trænge ind på nye markeder og kundegrupper på Island.

"Med Island som en del af vores netværk udvider LEMAN Express sin dækning over et bredere landskab og sikrer forbedret serviceudbredelse og effektivitet for vores mange kunder. Udvidelsen understreger LEMAN’s ønske efter at levere hurtige og pålidelige ekspresserviceydelser globalt,” udtaler Jens Pandrup, der er Group Head of Parcels & Express, LEMAN Express. Han fortsætter:

"Beslutningen om at udvide til Island er et logisk næste skridt i LEMAN Express' succes, og det styrker vores kunders muligheder for at nå hurtigere og bredere ud med leverancer af deres varer, hvilket vil styrke deres forretninger. Det er et stort skridt for os, og vi glæder os til samarbejdet med nye partnere på Island."

LEMAN oplyser desuden, at der er yderligere vækst- og udvidelsesplaner for LEMAN Express, som man vil forfølge den kommende tid.