LEMAN baner vejen for bedre uddannelse

Speditøruddannelse gennem et århundrede

"Vejledning I Spedition" fra 1920

Allerede omkring år 1900 uddannede Paul Lehmann sig hos både danske og udenlandske transportfirmaer. Han skrev efterfølgende bogen "Vejledning I Spedition", som udkom i 1920 og var med til at danne grundlag for bl.a. Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser (NSAB).

Gennem århundreder har transport og søfart spillet en fremtrædende rolle for erhvervslivet. Derfor er uddannelse en vigtig faktor for branchen og er med til at sikre høj kvalitet. Det er dog kun få lande i verden, som har et formaliseret uddannelsesprogram inden for netop transport og logistik.

Danmark er et af de lande, som har en formel speditøruddannelse. Gennem tiden har LEMAN uddannet hundredevis af dygtige speditører, som - netop på grund af uddannelsen - ofte er attraktive for virksomheder i udlandet. Samtidig har flere af LEMANs medarbejdere undervist på speditionsuddannelsen i Danmark og været med til at udvikle læringsprogrammer i både Norden og England.

Idag er speditionsuddannelsen langsomt ved at blive mere udbredt. LEMAN har blandt andet bidraget til at udvikle en international lærlingeuddannelse i England, som idag er en statslig anerkendt speditøruddannelse.

Læs mere om LEMANs transportuddannelse her.

 

Allerede i 1940'erne afholdt LEMAN uddannelse og træning for eget personale. Billedet er fra ca. 1948 og viser hvordan LEMANs unge told- og speditionsassistenter bliver undervist af de ældre og mere erfarne kollegaer.

 

Klar til at komme i gang?

Så sidder vi klar til at hjælpe dig, kontakt os via en af nedenstående muligheder.