"Elefantastiske transportløsninger"
LEMAN hjælper hver dag virksomheder og mennesker over hele verden med at få varer og forsyninger frem til tiden. Gennem 120 år har vi taget vores ansvar alvorligt og hjulpet med at levere transport og logistik, så både forbruget og den samfundskritiske infrastruktur er blevet opretholdt – uanset om det drejer sig om transport af levende dyr, forsyninger til verdens brændpunkter eller opretholdelse af noget så vigtigt som... ølproduktion.
Efter 2. verdenskrig var infrastrukturen i dele af Europa ødelagt, og det var vanskeligt, at få varer hjem fra Østfronten. LEMAN entrerede derfor med Røde Kors, som tog gods med hjem i deres UNRRA-karavaner, der forinden havde leveret nødhjælp til de krigshærgede områder.
Omkring 1950 stod LEMAN for transport af to tappeanlæg for Tuborg-bryggeriet. Anlæggene blev udskibet i Milwaukee, over Michigansøen, forbi Niagara Falls via 8 gigantiske sluser, 2000 km sejlads til Montreal, videre ad St. Lawrencefloden, Bell Isle-strædet og til sidst over Atlanterhavet til Danmark.
Da staten Wisconsin i 1948 fejrede 100-års jubilæum sendte de herboende dansk-amerikanere gaver til bl.a. Kong Frederik den 9 af Danmark. Pakkerne blev afsendt med LEMAN fra Racine i Wisconcin - samme sted, som LEMAN den dag i dag har sit amerikanske hovedkontor.
Afvikling af specielle og komlicerede transportopgaver for landbruget var i mange år en af LEMANs store ekspertiser. På billedet, som er fra 50'erne, undersøges en sending levende kvæg af veterinærmyndighederne inden LEMAN stod for transport af dyrene til det daværende Tjekkoslovakiet.
I 1949 skulle denne dresserede elefant flytte fra Wien i Østrig til København. Selvom elefanttransporter bestemt ikke hørte til blandt dagligdagsbegivenheder, befandt den store "passager" sig godt i selskab med LEMAN og dyrepasseren under den lange togrejse til Danmark.
I 1996 var Atlanta værtsby for De Olympiske Lege. Forud for legene gik en næsten olympisk transportopgave, hvor LEMAN fragtede sendeudstyr til Atlanta, så TV-seerne i Skandinavien kunne følge transmissionen. Det var på det tidspunkt den største transportopgave for dansk TV nogensinde.
Så sidder vi klar til at hjælpe dig, kontakt os via en af nedenstående muligheder.